<iframe src=https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-WTXVH5G height="0" width="0" style="display:none; visibility: hidden"></iframe>

Folkemøde og Friland har været en god kombination i den seneste uge. På årets Folkemøde var Friland nemlig flot repræsenteret i to debatter ved direktør Søren Tinggaard.

I første debat havde Frilands direktør æren af at debattere god dyrevelfærd og forbrugernes efterspørgsel på god dyrevelfærd, samt hvordan dyrevelfærden højnes i dansk landbrug. Her debatterede Søren Tinggard med HC Gæmelke, som var repræsentant fra dansk griseproduktion, Jim Jensen fra NNF og Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse. Frilands direktør slog blandt andet på udviklingen i salget, hvor især inflation og faldende rådighedsbeløb i 2022 og 2023 satte sig i salgstallene, men at udviklingen nu ser ud til at gå i den rigtige retning.

- God dyrevelfærd skal føles godt og smage godt, og samtidig mener vi, at vores anprisninger blandt andet anbefalet af dyrenes beskyttes er med til at give en værdi til produkter, som forbrugerne er villige til at betale for. Vi tror på, at det er noget, som danskerne vil betale for – og der er intet, vi hellere vil end at producere mere frilandsgris og på den måde bidrage til at styrke dyrevelfærden i den danske griseproduktion. I dag udgør grisekød i dyrevelfærdsordningen knap en femtedel af det totale marked for grisekød i Danmark. Det viser jo, at der er en efterspørgsel efter god dyrevelfærd – og det er jo det, der skal til for, at vi kan investere yderligere i den økologiske produktion og forbedre dyrevelfærden, sagde Søren Tinggaard blandt andet.

Frilands anden debat på Folkemødet handlede om den statslige dyrevelfærdsordning, hvor er var igen en debat med HC Gæmelke og CSR-chef i Dagrofa Signe Freese. Her var budskaberne fra Søren Tinggaard særligt, at den statslige dyrevelfærdsordning har været med til at booste salget, og at mærket har været med til at give produkterne en særlig plads hos mange forbrugere.

- Vores produkter i Friland har jo fuld plade i ordningen, og vi oplever, at forbrugerne gerne vil betale for god dyrevelfærd, som mærkningen er garanti for. Vi har en opgave sammen med interessenterne i at blive bedre til at kommunikere om initiativerne i mærkerne, og den er vi klar til at løfte, sagde Søren Tinggaard blandt andet.

Friland havde også fornøjelsen af at servere pølser til et stort arrangement hos Dansk Erhverv, som betød, at rigtigt mange gæster fik mulighed for at smage en pølse fra Friland