<iframe src=https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-WTXVH5G height="0" width="0" style="display:none; visibility: hidden"></iframe>

Fra morgenstunden havde de to økologiske griseproducenter, Jacob Storm Jepsen og hans far Jens Chr. Storm Jepsen besøg af uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) og folketingsmedlem Hans Chr. Schmidt (V). De to politikere havde lagt vejen forbi den økologiske besætning, der leverer til Friland for at høre om landbrugets nuværende situation. Et besøg, som var arrangeret af SLF og Landbrug & Fødevarer Syddanmark.

Ud over at lytte til de økologiske landmænd tanker og holdninger til landbrugets udfordringer fik de to politikere også mulighed for at holde et par af smågrisene.

foto: SLF

Jens Chr. Storm Jepsen hilser det velkommen, at politikerne tog sig tiden til at komme forbi og lytte til bedriften.

- Jeg synes, at vi kom bredt omkring i vores snak, og vi talte også om den nuværende sitatution, som landbruget står i med stigende omkostninger. Jeg følte, at de lyttede og tog noter til de ting, vi havde at fortælle dem. Jeg håber ,at de fik en fornemmelse af, hvordan en økologiske griseproduktion fungerer og hvilke udfordringer vi har, og så tager de jo det med tilbage til Christiansborg og deres videre arbejde. Det var bestemt en god og positiv dialog og en god stemning omkring besøget, siger Jens Chr. Storm Jepsen.

Besøget i Vojens var en del af landbrugspraktikker, som Landbrug & Fødevarer Syddanmark igennem de seneste uger har inviteret en stribe syd- og sønderjyske folketingsmedlemmer og -kandidater på

Foto: SLF