<iframe src=https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-WTXVH5G height="0" width="0" style="display:none; visibility: hidden"></iframe>

Friland har forstærket holdets kommunikation med et nyt ansigt. Siden 1 juni er det 31-årige Søren Eibye Svenstrup, der kommer til at stå for pressekontakt og pressehåndtering i Friland.

Den journalistuddannede viborgenser kommer senest fra en stilling hos erhvervsmediet AgriWatch, der dækker virksomheder i og omkring landbruget, hvor han særligt har haft fokus på de største andelsselskaber samt en lang række af selskaber landbruget.

Dertil har Søren Svenstrup en fortid som journalist på Maskinbladet, ligesom han har en baggrund på regionale dagblade som Århus Stiftstidende og JydskeVestkysten. Han er uddannet journalist i 2014 fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus.

-Jeg glæder mig helt vildt til at møde alle Frilands landmænd og være med til at fortælle en masse gode historier fra bedrifterne og livet på gårdene. Der gemmer sig mange gode historier, som vi skal have fortalt. Jeg ser et stort potentiale i Friland, som jeg håber, at jeg kan være med til at løfte, og den første tid er jeg kun blevet bekræftet i, at det er område, hvor der er masser at dykke ned i, hvilket også den fremtidige strategi peger i retningen i, siger Søren Svenstrup, der også kommer til at arbejde med pressehåndtering i Danish Crown som kombination med stillingen i Friland.

Søren Svenstrup bor privat i det nordlige Aarhus med sin kæreste og datter på tre år.