<iframe src=https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-WTXVH5G height="0" width="0" style="display:none; visibility: hidden"></iframe>

Hvis man på trods af corona-nedlukning og diverse andre restriktioner skulle forvilde sig ud på de tyske motorveje, vil man kunne støde på en lastbil fra Eurofresh, der er svøbt i Friland design. 

Friland har et årelangt samarbejde med transportfirmaet Eurofresh, der transporterer størstedelen af Frilands Økologiske kød til de tyske kunder.

- Eurofresh tilbød, at vi for et engangsbeløb kunne få lov at designe en af deres trailere på deres nye gasdrevne lastbiler. Det spiller rigtig godt sammen med Friland og Danish Crowns bæredygtighedsstrategi, så det sagde vi selvfølgelig ja tak til, siger Ann-Christin Berardi, der er ansvarlig for marketing i Friland Tyskland. 

Hun fortæller, at lastbilen nu vil bære Frilands design rundt på de tyske lande- og motorveje i hele Nord og Vesttyskland indtil den ikke kan bruges længere. 

- Det endelige design, har vi lavet i tæt samarbejde med den grafiske afdeling hos Danish Crown Foods i Randers, siger hun.