Tæt på vestjyske Spjald driver 66-årige Mads Lystbæk en bedrift på 95 hektar med produktion af kødkvæg, som leveres til Friland. Det har han gjort siden midten af 90’erne, hvor han skiftede fra konventionel til økologiske produktion. I dag består bedriften af mellem 35 og 40 dyr, hvoraf landmanden leverer 13-15 dyr årligt til Friland som økologiske ung-okser og stude af racen Limousine.

For at kunne levere en god kødkvalitet og samtidig passe på jorden, som han dyrker afgrøder på, er sædskiftet vigtigt for ham.

-Jeg har det antal dyr, som passer til den jord, jeg har. Jeg har en bæk, der løber gennem jorden med eng på begge sider, som jeg vil have plejet af dyrene om sommeren. Vi bruger kløvergræs i sædskiftet for at bevare frugtbarheden. Jeg mener, at vi skal have godt sædskifte for at holde et højt udbytte, og så vi sikrer, at jorden er frugtbar også i fremtiden, siger Mads Lystbæk, der oprindeligt blev inspireret til at gå over til økologi af en landmandskollega, og det skifte har han med glæde holdt fast i siden.

Tidligere havde Mads Lystbæk et noget større dyrket areal med blandt andet kartofler og kornafgrøder, men det areal blev skåret til i forbindelse med overgangen til økologi i 1996.

Kvæget, som Mads Lystbæk har og leverer til Friland, bliver mellem 1,5 og 2 år gamle. Mads Lystbæk gør meget for, at det foder, dyrene får, kommer fra egne marker.

-Kløvergræs tager vi slet af og laver hø, for jeg er helt vild med at fodre med hø. Dyrene vil gerne have det, og det er et sundt foder. Jeg wrapper det også og bruger det til foder senere på året, siger Mads Lystbæk.

Landmanden fra Spjald har tre gange stillet op til DM i hø, hvoraf han to af gangene har vundet konkurrencen, hvor hans hø er kåret til landets bedste marktørrede hø.

Det er ikke kun i marken og i stalden, at Mads Lystbæk arbejder på at optimere og gøre bedriften bedre. Også inden for klima og bæredygtighed arbejder han på at optimere sin bedrift.

Blandt andet har han i de sidste mange år haft solceller på gårdens bygninger, som bidrager til en stor del af strømforbruget. Samtidig kigger han ind i, hvordan han kan reducere co2-udledningen. Dog afventer han fremtidige LCA-analyser på bedriften, som han ser frem til.

Derfor har det været vigtigt for ham at beholde skovstykker og læbælter på de 96 hektar planteavl, hvor han også gennem græsning af naturarealer sikrer, at biodiversitet og natur stadig er i høj prioritet.

-Jeg er spændt på at få de beregninger og tal, så jeg ved, hvad jeg skal arbejde ud fra. For at bevare biodiversitet og tænke på kulstofbinding har jeg både læhegn og skove. Jeg har ikke regnet på det, men jeg tror, at vi er i balance med kulstof. Vi har ikke så mange køer og jeg mener, at når vi har græs binder vi også kulstof i jorden. Jeg tror, at vi er neutrale, uden at jeg har regnet på det, siger Mads Lystbæk.