(4 personer)

2 pakker økologiske koteletter med ølmarinade á ca. 450 g
1 lille aubergine, ca. 250 g
1 rød peberfrugt, ca. 150 g
1 fed hvidløg
50 g valnøddekerner
½ dl olivenolie
1 tsk paprika
Salt, peber

1 rød og 1 gul peberfrugt, ca. 300 g i alt
1 squash, ca. 250 g
1 aubergine, ca. 250 g
4 forårsløg
Olie til pensling
Salt, peber
½ dl olivenolie
¼ dl citronsaft
Evt. lidt rucola

Tilbehør: Brød fx grillet pitabrød

Grill aubergine og peberfrugt til de ser brændte ud og føles møre.

Pil skindet af peberfrugten. Halvér auberginen,
skrab kødet ud med en ske, og kom det i blen-deren sammen med kødet fra peberfrugten, hvidløg, valnøddekerner, olivenolie og paprika. Findel det hele og smag til med salt og peber.

Halvér peberfrugterne, fjern kernerne og tryk dem flade.

Skær squash og aubergine i skiver på langs, og flæk forårsløgene på langs.

Start med at grille peberfrugterne på skindsiden til skindet er mørkt og bobler op. Træk skindet af, skær kødet i brede strimler, og vend dem i en marinade af olivenolie og citronsaft.

Pensl resten af grøntsagerne med lidt olie og grill dem på begge sider, til de er møre. Vend alle grøntsagerne i marinaden, og lad det trække, mens koteletterne grilles.

Pensl koteletterne med ølmarinade, og grill dem ca. 4 min. på hver side.

Servér dippen og den grillede salat til.

Tip: Dippen kan bruges til næsten al slags grillet kød. Prøv også at lave den kun med peberfrugt. Brug den til snack, i sandwich og som her som en slags kold grillsauce. Opskriften kan også tilberedes med koteletter uden ølmarinade.