<iframe src=https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-WTXVH5G height="0" width="0" style="display:none; visibility: hidden"></iframe>

Friland har skudt gang i en ny kampagne for Friland Økologi som i endnu højere grad øger opmærksomheden på de økologiske produkter, forbrugeren kan finde i supermarkedet. Det sker i et forsøg på at binde det stærke Friland-brand endnu tættere sammen med forbrugerne.

Det er i særlig grad Frilands leverandører, der spiller en central rolle, idet det er meget vigtigt for den danske forbruger at vide, hvor kødet kommer fra. Det er helt centralt for Frilands markedsføring, at transparens til, hvor dyrene kommer fra, står helt klart for forbrugeren.

-I vores indsigter kan vi se, hvad folk køber ind efter, når de vælger et produkt nede i køledisken. Og det er denne her dokumenterede dyrevelfærd, friheden og biodiversitet. Nu prøver vi virkelig at få koblet økologi-værdierne sammen med Friland-brandet. Netop for at forbrugerne skal vælge vores brand Man skal ikke kun vælge økologisk kød, men økologisk kød fra Friland. Det tydeliggør vi med denne her kampagne, siger Maria Bast.

Blandt andet består den nye kampagne også af en række små film, hvor nogle af Frilands leverandører optræder og fortæller om deres arbejde, mens produkterne er meget synlige i filmen. Det indgår også i den i de trykte annoncer.

- Med vores FRI kampagne ønsker vi er sætte større fokus på økologien i en tid med mange udfordringer. Omdrejningspunktet er vores dygtige leverandører, som er med til at sikre transparens, samt vise forbrugerne et ærligt billede af livet på gården. Friland produkterne spiller ligeledes en afgørende rolle, idet vi ønsker at gøre Friland mere relevant og genkendelig, når forbrugerne lægger grisekød eller oksekød i indkøbskurven, siger Malene Bach, der er brand manager i Friland.

En del af kampagnen handler også om digital marketing på Tv2 Zulu samt sociale medier og annoncering på websites. På Frilands egne kanaler er der en stor konkurrence, hvor deltagerne kan vinde kød fra Friland Økologi.