<iframe src=https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-WTXVH5G height="0" width="0" style="display:none; visibility: hidden"></iframe>

Julemedisteren og stegen enten til juleaften eller julefrokosten må rigtigt gerne være enten af FRILANDSGRIS eller af Frilands økologiske grise. Således kan Friland melde udsolgt af flæske- og ribbenstege af såvel FRILANDSGRIS som Friland Økologi. Det samme gælder den klassiske medisterpølse, som Friland også mærker en god efterspørgsel på.

- Vi har faktisk solgt alle de flæskestege, som vi har til rådighed af FRILANDSGRIS. Vi mærker en god interesse for produktet særligt her i julen, hvor mange forbrugere gerne vil betale lidt ekstra for god dyrevelfærd og historien bag konceptet, siger Ulf Rasmussen, der er ansvarlig for det danske salg af FRILANDSGRIS i Meny.

Også for Friland Økologi er produkterne til julen en eftertragtet varer. De danske detailkunder har særligt efterspurgt de økologiske flæskestege til årets julehandel.

- Vi ser det samme billede på økologien som på FRILANDSGRIS. Kunderne har bestilt alle de flæske- og ribbenstege, vi har mulighed for at skaffe, også selvom vi i år har lidt færre grise til rådighed. Det siger lidt om, at økologien fortsat er i høj kurs hos den danske forbruger. Det er vi meget glade for, og vi kæmper for at få alle produkter klar til vores kunder til julehandlen, siger Torben Pedersen, som varetager salget af Frilands økologiske produkter til et bredt udsnit i dansk detailhandel.

Der er også for økologien et rigtigt godt aftræk af produkter som medister, mørbrad og hakket grisekød. Salget af Frilands produkter til jul vækker stor glæde hos Frilands direktør.

- Det er superdejligt, at vi er et sted, hvor vores kunder og forbrugere værdsætter vores produkter til fejring af julen, og at vi igen i år har udsolgt af flere produkter, siger mig, at der er appetit på de værdier og kvaliteter, som findes i Frilands produkter, siger Claus Hein.