Landmandspar slog dørene op til produktionen af økologiske ungtyre
Onsdag formiddag havde Lene og Lars Jørgensen besøg af over 30 interesserede, der ville høre mere om deres produktion af økologiske ungtyre, som de sælger til Friland.
Der var gode erfaringer og råd at komme efter, da Lene og Lars Jørgensen onsdag slog dørene op til åbent hus om deres produktion af økologiske ungtyre. I de sidste to år har parret arbejdet med at optimere produktionen særligt med fokus på et lavere klimaaftryk hos de økologiske ungtyre.
De erfaringer, råd og resultater blev delt med de over 30 fremmødte heraf langt størstedelen interesserede landmænd, der ville høre mere om projektet, der er blevet til i samarbejde med Center For Frilandsdyr.
Lars Jørgensen startede dagens program med en introduktion til parrets bedrift, der består af 70 økologiske malkekøer på Krogsagergaard uden for Randers. For fem år siden så han, at Friland efterlyste producenter af økologiske ungtyre.
- Vi tænkte, at det kunne vi få noget ud af. Vi synes, at det var spændende at lave økologiske ungtyre. Vi kunne se, at det var en mulighed for at tjene lidt ekstra og samtidig tage ansvar for mælkeproduktion. Tyvekalve er en del af produktionen og dermed også en måde at tage ansvar på, fortalte han blandt andet.
Bedriftens tyrekalve går mellem fire og seks måneder sammen med køerne på græs. Herefter kommer de i hold til parrets bedrift ved Auning, som Lars Jørgensens forældre tidligere har drevet. Her har tyrekalvene seks hektar rundt om gården, som de kan græsse på, ligesom de kan gå ind og ud af stalden efter eget ønske.
- Vi var næsten ikke kommet i gang med produktionen, før Center For Frilandsdyr rakte ud til os. De har været med siden og startede med at kigge på adfærd. De seneste to år, hvor projektet har kørt, har det været klima, som har været i fokus, uddybede Lars Jørgensen.
Det er forhåbningen, at arbejdet med ungtyrene kan sænke klimaaftrykket med ti pct. per kilo kød.
- Projektet har vist, at økologiske ungtyre har et lavere klimaaftryk end stude har. En højere fodereffektivitet giver et lavere klimaaftryk, lød det fra Kirstine Flintholm Jørgensen, projektleder i Center For Frilandsdyr.
Det er blandt andet fodringen, som parret samt med deltagerne i projektet har arbejdet på at optimere. Det fortalte Per Spleth fra SEGES mere om til onsdagens åbent hus. Han kunne fortælle de fremmødte om, at det er blandingen af græs og korn, som landmændene skal være særligt opmærksomme på for at sikre et højt nok proteinindhold i foderet.
Samtidig har Per Spleth kigget på, hvornår dyrene er sendt til slagtning.
- Målet er jo at ramme en vægt på omkring 450 kilogram, når ungtyrene er 14 måneder gamle og kan gå til slagtning. Men det handler også om klima, for jo længere tid du beholder dyrene, jo mere foder bruger dyret til at vedligeholde vægten. Vi kan se siden 2019, at der er sket et fald i levetiden på fire måneder. Det gør jo, at kalvene er her kortere tid, og dermed ikke bruger så meget foder, og det er også en gevinst for klimaet, sagde han blandt andet.
Også Arne Munk fra SEGES holdt et oplæg om projektet for de fremmødte onsdag. Hans fokus var særligt på de økonomiske resultater og muligheder i produktionen af økologiske ungtyre, ligesom han satte fokus på at tilpasse produktionen efter at ramme de kontrakttillæg, der er i Frilands koncept.