<iframe src=https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-WTXVH5G height="0" width="0" style="display:none; visibility: hidden"></iframe>

En klimaoptimeret foderstrategi var startskuddet til at arbejde med at reducere klimaaftrykket for  økologiske ungtyre hos landmandsparret Lene og Lars Jørgensen ved Krogsager, hvor de driver den økologiske mælkeproduktion Krogsagergård. Herfra leverer de også økologiske ungtyre til Friland.

Bedriften har arbejdet med at reducere klimaftrykket i produktionen af ungtyre i et projekt med Center For Frilandsdyr med deltagelse fra Seges, DCA og Økologisk Landsforening. Og resultaterne fra projektet viser nu, at det kan svare sig at ændre foderet til tyrene.

For dyrene, der blev slagtet i 2021, nåede en højere vægt på færre foderdage. I gennemsnit blev dyrene 15,9 måneder gamle i 2021 mod 18,3 måneder gamle i 2019. Dermed er klimaaftrykket reduceret fra 14,5 kilo CO2 per kilo kød til 13,0 kilo CO2 per kilo kød. Det svarer til 10,3 procent. Projektets mål var at finde en reduktion i klimabelastning på 10 pct.

Samtidig har producenten kunnet øge indtjening per dyr fra 5,16 kroner per foderdag til 5,98 kroner per foderdag.

- Projektet har vist, at det både er gavn for klimaet og producentens økonomi at få bedre grovfoder i dyrene. De har ændret på foderet til dyrene og samtidig kunnet veje dyrene for at følge tilvæksten i stedet for at bruge et øjemål. Dermed har Lars og Lene Jørgensen sikret sig, at dyrene har nået den optimale slagtevægt på kortere. Dermed sparer de foder, som både har gavn for klimaet og for deres økonomi, siger projektleder Kirstine Flintholm Jørgensen.

Hun tilføjer, at udover god grovfoderkvalitet og vejninger af dyrene, så kan især brug af krydsninger mellem malkerace og kødkvægrace være med til at sænke klimaaftrykket på produktionen af økologiske ungtyre.