Kærnemælksmarineret roastbeef med grillede grøntsager
Tilberedning
Roastbeef
Læg roastbeefen i en marinade af kærnemælk, timianblade og citronskal i mindst 2 timer, gerne natten over.
Grillede grønsager
Pil de yderste blade af spidskålen og skær det i kvarte
Rens og halvér løgene på langs.
Skræl gulerødderne. Damp gulerødderne i letsaltet vand 3-4 min.
Roastbeef, fortsat
Dup kødet tørt, pensl med lidt olie og grill det direkte 5 min., vend jævnligt.
Grill det færdigt indirekte i ca. 15 min. afhængig af tykkelse og hvor rødt det skal være. Brug evt. et stegetermometer, centrumtemperaturen bør være 60°C og så stiger den lidt, mens kødet hviler.
Persilleskum
Blend kærnemælk, persille og citronskal, tilsæt creme fraiche og blend til saucen er skummende og cremet.
Smag til med salt og peber.
Grillede grønsager, fortsat
Grill grøntsagerne ved direkte varme så de stadig har bid.
Anretning
Skær kødet i tynde skiver, anret med grillede grøntsager og persilleskum samt evt. kartofler eller brød