Moussaka med tzatziki
Tilberedning
Bagt aubergine
Skær auberginen ud i tynde aflange skiver.
Vend aubergineskiver med olivenolie og krydr skiverne med salt og peber.
Læg aubergineskiverne op på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen ved 220º, til de er møre og gyldne, ca. 15 minutter.
Kødsovs
Steg kød i olivenolie i en dyb pande, på medium varme indtil det er brunet på alle sider.
Pil løg og hvidløg, og hak dem fint.
Sauter løg og hvidløg sammen med kød i gryden, og rør godt rundt i kødet, så der ikke kommer for store klumper.
Tilsæt halve cherrytomater, hakkede soltørrede tomater, salt, peber og friske urter.
Tilsæt derefter bouillon og lad kødsovsen simre over svag varme i ca. 20-25 min., til væden er fordampet, og rør af og til i gryden undervejs.
Bechamelsovs
Smelt smørret, rør melet i, og lad det syde lidt uden at brune, og tilsæt så den varme mælk mens der piskes i gryden.
Kog sovsen op under omrøring, og lad den koge jævn i 5 minutter, så melsmagen bliver kogt væk.
Smag sovsen til med revet muskat, salt og peber, og hæld den evt. igennem en sigte, hvis der er klumper i.
Moussaka
Vask kartoflerne og skær dem i skiver.
Kog dem møre i en gryde og lad dem derefter køle af.
Læg først kødsovs i et ovnfast fad, dernæst kartofler og så halvdelen af bechamelsovs
Slut af med at lægge sidste lag kødsovs, aubergineskiver og dernæst bechamelsovs på toppen af moussakaen.
Drys med revet comte ost eller en anden fast ost.
Bag moussakaen i ovnen ved 190° i ca. 30 minutter, til den bliver flot gyldenbrun og gratineret på toppen.
Tzatziki
Imens moussakaen er i ovnen laves tzatzikien.
Riv agurk groft på et rivejern.
Krydr med salt og lad det stå i 3 minutter.
Vrid det værste vand ud agurken.
Bland revet agurk og yoghurt sammen med 1 fed finthakket hvidløg.
Krydr med peber.
Servering
Servér moussakaen med tomatsalat, brød og tzatziki.