Flæskesteg med rødkålssalat
Tilberedning
Tag kamstegen ud af køleskabet og lad den stå i ca. 30 minutter på køkkenbordet, så den ikke er så
kold inden den kommer i ovnen. Dup sværene tørre med et rent viskestykke. Tjek med en kniv at
sværene er skåret helt igennem fedtkanten (skær dog ikke ned i kødet).
Drys salt ned mellem alle sværene og salt og peber på undersiden af kamstegen. Læg laurbærbladene
ned under stegen, så smagen kan komme op i kødet.
Sæt stegen i ovnen på 220 grader over-under varme i 30 minutter. Derefter tages fadet ud og der
tilsættes en skrællet gulerod, et løg og 1½ liter vand i bradepanden. Dampen fra vandet gør at stegen
ikke tørrer ud. Gem eventuelt den stegesky, der kommer fra stegen i fryseren, til sovs en anden dag.
Sæt stegen tilbage i ovnen på 90 grader i ca. 1½ time (indtil temperaturen i midten af stegen, når 60
grader). Skru derefter ovnen op på 275 grader grill funktion og sæt stegen ind igen, så sværene kan
blive sprøde. Hold godt øje med stegen, så den ikke brænder på. Det er vigtigt at flæskestegen står
helt lige, så sværen bliver sprød på hele flæskestegen. Du kan understøtte stegen med sølvpapir.
Flæskestegen er færdig når sværen er sprød og temperaturen i midten af stegen er 65-70 grader.
Derefter tages stegen ud af ovnen og hviler i ca. 20 minutter inden den skæres i skiver.
Rødkålssalat til flæskesteg
Snit rødkølen fint og anret den på et fladt fad.
Snit æblerne i tynde strimler og anret dem ovenpå rødkålen.
Snit persille fint. Anret persille og granatæblekerner på salaten.
Hæld lidt god olivenolie og balsamico udover salaten og krydr med salt og peber.
- Hvis stegen skal gemmes til rester, skal du sørge for at stegen står utildækket en god times tid, efter du har taget den ud af ovnen, så sværen ikke bliver blød. Genopvarm stegen ved 160 grader i ca. 30 minutter.
- Hvis ikke alle sværene bliver sprøde samtidigt, kan du med fordel dække de svær der er sprøde med sølvpapir, mens de andre bliver færdige.
Hvor meget flæskesteg pr. person?
Til festmad eller gæstemad kan du regne med ca. 150 g. pr. person.
Hvis det er en flæskesteg med ben kan du regne med ca. 200 g. pr. person.
Til hverdagsmad kan du godt tage noget mindre ca. 75-125 g.