<iframe src=https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-WTXVH5G height="0" width="0" style="display:none; visibility: hidden"></iframe>

Okseculotte med kartoffel/gulerodssalat og blanquette sauce

1t 30min.
4 personer.

Tilberedning

Culotte

1

Rids fedtet på culotten, og fjern senerne fra undersiden af kødet. Gnub stegen godt ind i olie, og krydr med salt og peber. Varm en pande op, og brun herefter stegen af, så den er flot karamelliseret på alle sider.

2

Kom nu culotten på i et ovnfast fad, og steg den i ovnen ved 130 °C, indtil den har en kernetemperatur på 52 °C. Det tager ca. en time. 

3

Tag herefter stegen ud og lad den hvile i min. 30 minutter. Skru ovnen op på 230 °C.

4

Når stegen har hvilet, sættes den tilbage i ovnen i 5 minutter. Herefter er den klar til servering. 

Salat

1

Skrub kartoflerne fri for jord, og kom dem i en gryde med koldt vand og godt med salt. Kog kartoflerne i ca. 15-20 minutter, så de stadig har bid. 

2

Lad kartoflerne køle af. Skær kartoflerne ud i kvarte. 

3

Gulerødderne koges i saltet vand i ca. 5 minutter. Køl gulerødderne ned, og skær dem i mindre stykker. 

4

Bland nu alle grøntsagerne og krydderurterne i en skål. Kom olivenolie, citronskal og saft ved. Rør godt rundt, og smag til med salt og peber.

Blanquette sauce

1

Kom smør og fond i en gryde, og varm op, til smørret er smeltet. 

2

Blend æg, æggeblommer og cremefraiche sammen med en stavblender, og tilsæt smørblandingen lidt ad gangen, mens du fortsat blender.

3

Hæld saucen tilbage i gryden, varm op, og smag til med citronsaft, salt og peber. Hvis saucen skiller, kan du samle den ved at blende den igen.

Anretning

1

Krydre kødet godt med salt og peber, før du skærer stegen  ud på tværs af kødfibrenes retning. Anret steg, nye kartofler og gulerødder med blanquettesauce  Tilsæt de hakkede krydderurter og kikærter før servering.

Tips

Sådan tilberedes en okseculotte i ovnen til perfektion

Det kan være svært at vide, hvordan man skal gribe en culottesteg an, hvis man aldrig har prøvet det før. I vores stegeguide har vi samlet nogle gode råd og en video som vil hjælpe dig igennem tilberedningen. God fornøjelse!

 

Kokketips

Saucen kan varmes igen dagen efter, men højest til 60 °C, da den ellers vil skille.
Den kolde culotte kan bruges i en salat dagen efter. Skær kødet i tynde skiver, og server salaten med en god vinaigrette.