Stegt flæsk med saltbagt knoldselleri
Tilberedning
Knoldselleri
Smør olien udover den hele, skrællede selleri, og gnub det herefter med saltet. Krydr med peber.
Pak sellerien ind i stanniol, og kom det i ovnen ved 180 grader i ca. 2 timer. Det skal føles som en mør kartoffel, når du stikker i det. Når sellerien er færdigtilberedt, brækkes det i mindre stykker.
Stegt flæsk
Kom et stykke bagepapir på en bradepande. Læg nu flæsket ovenpå hinanden, så kun sværen stikker frem. Dette beskytter kødet, så det ikke bliver tørt. Krydr godt med fint salt.
Bag flæsket i ovnen ved 200 °C i ca. 45 minutter. Tag bradepanden ud, og hæld overskydende fedt fra. Skru herefter ovnen op på 230 °C ,og bag flæsket færdig, indtil sværen er sprød.
Brunet smørsauce
Smelt smørret i en kasserolle. Lad smørret bruse på middelvarme, indtil det dufter godt af nødder.
Hæld smørret over i en skål, og lad det køle lidt ned. Sigt smørret gennem et kaffefilter eller lignende. Varm smørret op i en gryde. Tilsæt de øvrige ingredienser, og smag så til med citron og salt og peber.
Spinat
Skyl spinaten grundigt, og tør den godt med køkkenrulle herefter.
Varm nu en gryde op med lidt olie, til den er rygende varm. Tilsæt nu spinaten. Pas på, for det kan sprøjte. Steg spinaten i 10 sekunder, og kom den herefter over i en sigte, så overskydende vand kan løbe fra. Krydr spinaten med salt og peber.
Anretning
Spinaten serveres sammen med det saltbagte selleri, hvorefter saucen fordeles over.