Bålstegt medister over bål med tilbehør
Tilberedning
Grydestegte kartofler
Vask kartoflerne.
Varm 3 spsk. olivenolie op i en støbejernsgryde.
Steg kartoflerne, så der dannes flotte brune stegeflader. Salt kartoflerne.
Læg låg på, og stil gryden ved svag varme, så kartoflerne dampes færdige.
Grønkål, selleri & æbler
I en skål piskes 2 spsk. olie sammen med eddike, salt, sukker og sennep til en dressing.
Fjern kernehuset fra æblerne og skær dem i tynde både. Bland æblerne med dressingen.
Skyl og rib grønkålen og hak den fint. Bland den med æblerne.
På en pande ristes hasselnødder, indtil skallerne slipper, gnides af og blandes i.
Riv sellerien fint, og vend den med.
Bålstegt medister
Medisteren steges på panden i smør, ved mellem varme, cirka 10 minutter på hver side.
Anretning
Servér medister i passende stykker med kartofler og grønt.
Velbekomme!
Få nye madoplevelser med bålmad
Mad over bål er et madunivers med masser af muligheder, både når det kommer til kød og grøntsager. Har man mod på at prøve en mere krævende slags bålmad, kan man for eksempel prøve at lave bålstegt flæskesteg med bagt selleri og æbler.
Find opskrift på bålstegt flæskesteg
Prøv forskellige slags tilbehør til medister
Man kan servere mange forskellige slags tilbehør til medister - kartofler og grønkålssalat er blot ét bud. Prøv for eksempel at servere hjemmelavet rødbedepesto og saltet spidskål til medisteren. Det giver nogle helt andre smagsindtryk.
Opskriften er udviklet af Naturkok Sander Blohm