<iframe src=https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-WTXVH5G height="0" width="0" style="display:none; visibility: hidden"></iframe>

Græske kødboller med tzatziki og broccolipesto

45min.
4 personer.

Tilberedning

Græske kødboller

1

Rør hakket svinekød sammen med krydderier, æg, mælk og hvedemel.

2

Rul små kugler og vend dem i rasp. Steg i olivenolie til de er gyldne og sprøde.

Tzatziki

1

Halvér agurk og fjern kernerne. Riv på den grove side af rivejernet. Salt med groft salt i 15 min. og skyl kort i koldt vand. Pres vandet ud af den revne agurk.

2

Bland yoghurt sammen med hvidløg, sukker og eddike. Kom den vredne agurk i yoghurtblandingen.

Broccolipesto

1

Kom rå broccoli i en foodprocessor og kør til det er findelt.

2

Kom mandler eller valnødder ved og tilsæt olivenolie, vand, citronsaft, knust hvidløg, salt og peber. Blend til det er pesto konsistens.

Anretning

1

Varm wraps enkeltvis på en varm pande til de er gyldne og sprøde.

2

Servér de lune sprøde kødboller med tzatziki, broccolipesto og sprøde wraps.