Ølmarinerede steaks med cremet kryddersmør
Tilberedning
Øl marineret steaks
Læg bøfferne i en marinade af timianblade, knust hvidløg og øl i mindst 2 timer, men gerne natten over.
Cremet kryddersmør
Rør smørret blødt og cremet med knust hvidløg og finthakket persille. Rør creme fraiche i lidt af gangen til en cremet homogen masse og smag til med salt.
Brændte løg
Halvér løgene og grill dem på skærefladen til de er møre. Pil de yderste skåle af.
Svampe-tomatconfit
Rens svampene og skær de største i lidt mindre stykker. Halvér tomaterne og bland med svampe, timian og finthakket hvidløg på et stort stykke tyk grillfolie. Dryp med olivenolie, krydr med salt og peber og luk pakken godt sammen så den er helt tæt.
Grill svampe og tomater 15 min. ved indirekte varme.
Øl marinerede steaks, fortsat
Tag bøfferne op af marinaden og dup dem tørre. Grill dem på en rygende varm grill ca. 2 min. på hver side.
Anretning
Anret bøfferne på tallerkener med løgskåle, kryddersmørcreme og svampe-tomatconfit. Supplér evt. med brød eller kartofler.
Sådan steger du en entrecote på panden
Vi har lavet en stegeguide til dig, der ønsker en detaljeret men nem guide til hvordan du steger en lækker og saftig entrecote. God fornøjelse!