Portobelloburger med ost, chorizo og salat
Tilberedning
Bøffer
Brun bøfferne hurtigt på en pande, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Krydr med hvidløg, salt og peber.
Bag bøfferne ca. 10 min. ved 220°C midt i ovnen.
Skær osten i fire lige store stykker, læg den oven på bøfferne, og bag endnu 4 min., til osten begynder at smelte.
Grønsager
Skær svampe og tomater i skiver.
Brød
Rist brødene.
Anretning
Fordel svampe og tomater i skiver og læg dem taglagt sammen med chorizo oven på bøfferne.
Krydr med en blanding af timian og paprika.
Anret bøfferne på en bund af salat og lad brødet hvile ind over.
Velbekomme!
Portobellosvampe kan bruges i mange retter
Portobellosvampe er blevet en populær råvare i det danske køkken, og det er med god grund. Den kan nemlig bruges til mange forskellige retter. Du kan for eksempel lave fyldte portobellosvampe – en både enkel og lækker ret.
Se opskrift på fyldte portobellosvampe
Vær kreativ med dit burgerfyld
Der findes mange måder at gøre den klassiske burger mere interessant. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan fylde i din burger. Kan du godt lide burger med ost, kan vi anbefale at prøve en burger med grillet halloumi. Det er en klar opgradering af den klassiske cheeseburger.