Svampefyldt kamsteg stegt på rodfrugter
Tilberedning
Svampefyldt kamsteg
Skær en lomme i svinekammen lige under sværen.
Hak svampene og rist dem i lidt olivenolie sammen med hakket hvidløg og timian til de er møre. Krydr med citronskal, salt og peber og bland med parmesan.
Stop fyldet i lommen på kødet, luk med en kødnål og gnid sværen med salt og fennikelfrø.
Læg stegen i et ovnfast fad, læg evt. en skrællet kartoffel under så sværen ligger lige og sæt den i en kold ovn. Stil temperaturen på 200 °C og steg den 40 min.
Skær løgene i både, snit bladsellerien og skær de skrællede persillerødder og gulerødder i mindre stykker. Kom grønsagerne i bunden af fadet omkring kødet, hæld 1 dl cider over og steg endnu 35-45 min.
Brug et stegetermometer, kødet er stegt når centrumstemperaturen er 65 °C.
Anretning
Læg kødet på spækbrættet, kom rodfrugterne i et fad og hold dem varme og kog bradepanden af med resten af cideren. Skær kødet i skiver, si skyen og server den til sammen med fx kogte kartofler.