<iframe src=https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-WTXVH5G height="0" width="0" style="display:none; visibility: hidden"></iframe>

Sprængt oksebryst med dampede porrer og vinaigrette

2t.
4 personer.

Tilberedning

Oksebryst

1

Sæt oksebrystet over i en gryde, og tilsæt saltet vandt, til det dækker. Bring det langsomt i kog, og fjern løbende det skum, der samler sig på toppen

2

Rengør gulerødder og selleri. Lad løget være helt, og skær de øvrige grøntsager i grove stykker. 

3

 Kom alle grøntsager, krydderurter og krydderierne i gryden, og lad oksebrystet pochere (dvs. koge meget blidt) i ca. 2 1/2 time, til kødet er helt mørt. Gem kogevandet til brug i saucen.

Råstegte kartofler

1

Skær kartoflerne i skiver. Varm en pande op med lidt olie, og steg kartoflerne gyldne. Når kartoflerne er stegt gyldne, krydres med salt og peber, og de færdigtilberedes i ovnen ved 180 °C i ca. 15 minutter. 

2

Tag kartoflerne ud, tilsæt smør og rør rundt, så smørret bliver jævnt fordelt, før kartoflerne serveres. Pynt evt. kartoflerne med dild.

Vinaigrette

1

Alle ingredienserne blandes i en skål og smages til med salt, peber og sukker.

Peberrodssauce

1

Smør smeltes i en gryde. Når det har bruset op, tilsættes mel, og blandingen bages grundigt igennem i et par minutter.

2

Tilsæt suppen fra oksebrystet lidt efter lidt. Tilsæt fløde og kog saucen igennem i ca. 10 minutter. 

3

Smag til med salt og peber, eddike og sukker. Lad saucen koge et øjeblik. Tag gryden af varmen, og tilsæt peberrod

Dampede porrer

1

Rens porrerne grundigt, og fjern top og bund. Skær dem i stykker på ca. 3-4 cm.

2

Kom smør og olivenolie i gryde, og varm op til smørret er smeltet. Kom nu porrerne i gryden samme med lidt vand og salt og peber. 

3

Tilbered porrerne ved middelvarme, til de helt møre. Lad dem køle af i gryden. 

4

Før servering tages de lune porrer op af gryden og overhældes med vinaigretten. 

Anretning

1

Anret oksebryst, kartofler, dampede porrer med friske krydderurter og server med peberrodssause.

Kokketips:
Brug tynde skiver af kødet i en salat dagen efter, eller brug det til pålæg.