Guide: Sådan steger du koteletter på panden
Tilberedning
Hvordan steger man koteletter på panden?
Kødet steges i en spiseske olie og en halv teske smør ved moderat varme.
Vær opmærksom på at stegetiden afhænger af hvilket stykke af kamfileten koteletten kommer fra.
Alt afhængig af koteletten, skal den have 2,5 til 3 minutter på hver side.
Krydr koteletterne med lidt salt og peber lige inden de tages af varmen.
Tag kødet af panden og lad det hvile i 1 minut før servering.
Hvor på grisen sidder koteletten?
Koteletten er typisk et par centimeter tyk og kommer fra kamfileten, som sidder på ryggen af grisen. Det er et magert stykke kød og derfor er det vigtigt, at du ikke steger det for længe. Hvor lang tid koteletter skal stege afhænger af kødets tykkelse. En god tommelfingerregel er, at kødet skal have et minut per centimeter koteletten er i tykkelse.
Se opskrift på parmesanstegte koteletter
Hvad kan man lave med koteletter?
Koteletten er et alsidigt stykke kød, som kan bruges i mange forskellige retter. Du kan panere eller grille din koteletter, eller bruge dem i wok-retter eller salater. Du kan også kaste dig over at marinere dine koteletter for at give kødet endnu mere smag.